Klima-del - borgeres egne veje til klima
deltagelse

Et forskningsprojekt om, hvordan borgere engagerer sig i klima, demokrati og lokal forandring

PROJEKT

Om klima-del

KLIMA-DEL undersøger, hvordan borgere finder deres egne veje ind i klimadeltagelse. Projektet ser på mødet mellem hverdagsengagement, lokale fællesskaber og de politiske rum, hvor klimaspørgsmål bliver diskuteret og omsat til handling.

Målet er at udvikle viden om, hvordan klimadeltagelse kan blive mere meningsfuld, mere tilgængelig og mere demokratisk forankret.

KLIMA-DEL er et samarbejde mellem CBS, Democracy X og Klimabevægelsen i Danmark, støttet af Velux HUMpraxis.

Projektet arbejder med

  • Borgeres veje til indflydelse
  • Lokal klimadeltagelse i praksis
  • Fællesskaber og organisering
  • Forholdet mellem følelser og demokrati

AKTUELT

Nyt fra klima-del

Følg projektets seneste formidling her. Vi deler løbende nye indlæg, podcastafsnit og debatstof om borgeres klimadeltagelse og veje til indflydelse.

PROJEKTLEDER

Christina juhlin

Postdoc, Copenhagen Business School

Christina Juhlin er forsker ved Copenhagen Business School og arbejder i krydsfeltet mellem organisering, demokrati og byudvikling. Hendes forskning er kvalitativ og ofte rettet mod forsknings-praksis samarbejder.

I sin forskning undersøger Christina politisk organisering i forskellige kontekster: Fra transformationen af byens rum til klimaaktivisme og Den Grønne Trepart. I KLIMA-DEL undersøger hun, hvordan borgere, fællesskaber og institutioner mødes i arbejdet med klima i praksis. 

PODCAST

lyt til klimadel

KLIMA-DEL er også en podcastserie i fem afsnit. Her foldes projektets temaer ud gennem konkrete cases, interviews og fortællinger fra de steder, hvor klimadeltagelse faktisk tager form.

Serien går tæt på de mennesker, fællesskaber og konflikter, der opstår, når grøn omstilling rykker ind i hverdagen, og undersøger, hvad der sker med demokratiet, når klima ikke længere er noget fjernt, men noget lokalt og personligt.

Podcasten er produceret af Aksiom Research.

DIALOG

tag dialogen videre

Christina Juhlin kan inviteres til oplæg, panelsamtaler og faglige dialoger om klimadeltagelse, borgerinddragelse, fællesskaber og lokal klimapolitik. Projektets indsigter kan bruges som afsæt for både offentlige, faglige og organisatoriske samtaler.

"Klimadeltagelse handler ikke kun om holdninger, men om veje til handling og indflydelse."

  • Oplæg og foredrag
  • Panelsamtaler og moderatoropgaver
  • Workshops og faglige dialoger
  • Samarbejde om formidling og vidensdeling